HUNDE-PSYKOLOGEN.DK

Nimbus´dagbog 1. del / I kennelen
Fra 8. uge - 14. uge

Nimbus blev født d. 16. november 2004. Der var 6 hanner og 2 tæver i kuldet. Jeg fik lov til at besøge hvalpene 3 uger efter de var født, d. 7. december. Dernæst var jeg jævnligt på besøg frem til modtagelsesdagen, som oprandt d. 11. januar 2005. Så var Nimbus blevet de famøse 8 uger.

Nimbus var den mest sociale og opsøgende af alle hannerne, og alle kunne kende ham på hans konstant logrende hale.

Hos alle hvalpene stod ørerne op fra den 5. uge, så jeg forventer ikke nogle særlig store øre, når Nimbus en dag er udvokset .

Tirsdag d. 11. Jan. / Nimbus´nye hjem.

Min veninde Vibeke kørte mig til kennelen kl. 14, hvor vi hentede Nimbus. Turen gik fint. Han sad på skødet af mig de 5 km. hjem. Ingen køresyge eller opkast. Hans vægt var 5,8 kg. Øjnene løber en lille smule. Nyser lidt.

Jeg havde lukket Ezra væk, så Nimbus kunne få lov at undersøge huset i ro og mag.
Han var meget tørstig efter strabadserne og alle de nye indtryk, så han drak sig en vom til.

Da han efter et stykke tid gav sig til at snuse kraftigt til yderdøren, hvor Ezra stod på den anden side, bestemte jeg mig for, at det var tid, at de to hunde skulle mødes for første gang.

Jeg tog ham på skødet, åbnede døren og stak hovedet frem mod Ezra med let stirrende øjne for at fortælle hende, at hun skulle være sød og forsigtig. Hun inspicerede nysgerrigt og lige så fint og stille den lille nye.

Lidt senere satte jeg ham på gulvet, og så tøffede de ellers rundt. Nimbus viste ikke overdreven opmærksomhed overfor Ezra, - han var meget fin til også at lege med sig selv og så selvfølgelig sove. Bagefter skulle den store have kigges ud.

Om aftenen kom min gode ven Peter med Hr. Pluto, en sød og meget venlig langhåret schæferhan på 8 år. Mødet gik meget fint. Nimbus var hverken for pågående eller for tilbageholdende, og mødet med Pluto forløb meget fint.

Onsdag d. 12. Jan.

Den første nat sov jeg på en madras på gulvet sammen med begge hunde. Op kl. 02, 04 og 06 i nat/morges og "tisse". Han lavede parringsbevægelser på dynen, sækkestolen og mit ben. Jeg fejede ham pænt, men bestem af mit ben, da han gjorde det. Afledte ham de andre gange med legetøj.

Mens jeg rensede haven for høm-høm kl. 06 i bælgmørke og med lommelygte, satte jeg Nimbus bag børnegitter. Kors, hvor han skreg. Sikken et syn.
Fra kl. 06 - 7.30 trænede vi alene bag børnegitteret. Det var han meget utilfreds med.

Den første del af dagen gik med yderligere tilvænning til hus og have og alt det nye legetøj - også det, der ikke var beregnet til legetøj. Sjovt nok var spanden og opvaskebørsten sjovere end meget andet. Ak, ja.

Støvsugede. Fik lov at støvsuge hans forpote uden han "sagde" noget.

Jeg lavede en rampe af fliser ude foran døren, så han ikke skal springe for højt op og ned.

Trænede "Blive" ved foderrummet. Han skulle blive bag dørpanelet. Trænede ligeledes "Blive" inde i haven, da jeg skulle hente fliser i indkørslen.

Vaskede gulv. Han ville smage på opvaskevandet. Skubbede ham væk med hånden igen og igen med "Nej", indtil han holdt op. Så afledte jeg ham med et stykke legetøj.

Om eftermiddagen var han med ude at køre i bil sammen med Ezra. I transportkasse hylede han også. Jeg tog ham ud på en stor P-plads foran et supermarked, lige ved hovedvejen mellem Sorø og Ringsted. Bar ham hen til lyskrydset. Han kiggede på al den megen trafik. Bar ham hen til et nærliggende grønt område, en forhenværende golf-bane. Her boltrede han sig sammen med Ez, som lærte ham at grave muldvarpeskud. Var der i ca. 15 min. og bar ham så til bilen igen, hvor han og Ez blev, mens jeg handlede. Hylede igen.

Hjemme øvede vi igen "Bliv" indenfor hoveddøren, men for åben dør, mens jeg læssede varene af bilen. Det fik han næsten lært.

Senere fik han en lektion i ikke at tage Ezras kødben og ikke at spise hendes mad fra hendes madskål, når hun står og spiser af den. Fint nok - Ez gik ikke over stregen. Til gengæld måtte han gerne lægge sig op på hende i sækkestolen.

Han udviser en meget stor ædelyst. Øjnene bades i saltvand ca. 4 gange dagligt, da de rindende øjne har udviklet sig til lidt øjenbetændelse. Nyser stadig.

Trænede igen "alene" ca. 15 min. mens jeg støvsugede ovenpå. Han skreg som besat.

Torsdag d. 13. Jan.

Sov med ham på madrassen indtil kl. 02.30, hvor jeg så lagde ham ned i gangen bag baby-gitteret til kl. ca. 08. Skreg og gøede det meste af tiden.

Fik kødben, men var træt oven på nattens alene-træning. Sov.

Bader stadig hans øjne i saltvand, så snart han har samlet pus i øjenkrogen. Nyser lidt af og til.

Var alene i 4 timer mens jeg var afsted. Han sov, da jeg kom hjem. Havde tisset en lille tår.

Opdagede at han åbenbart i et ubevogtet øjeblik havde fået bidt min tlf.ledning over. Gik alle ledninger grundigt igennem en gang til, så de blev fjernet og dækket til så godt som muligt. Synes ellers jeg havde gjort det ordentligt første gang. Ja, ja - den kloge narrer den mindre kloge.

Minder lige mig selv om 1. regel i hundetræning/-opdragelse :

Bliv klogere end hunden!

2. regel i hundetræning/-opdragelse :

Prøv igen!

Sov for sig selv den nat fra kl. 23. Skreg den 1. time, men faldt så til ro.

Bader stadig øjne.

Fredag d. 14. Jan.

Gik ned til Nimbus kl. 06. Havde været meget urolig mellem kl. 04 og 05, men ventede indtil han faldt til ro af sig selv og var stille. Han sov, da jeg kom ned til ham.

Øjnene ser nu bedre ud, men jeg bader stadig med saltvand. Nyser lidt endnu. Han kastede op pga. tom mave. Gav mad kl. 08. Han spiser, som om han bliver betalt for det. Det har smittet gevaldigt af på Ez, som aldrig har været den store spiser. Nu kan hun spise! Selvom jeg altid fjerner maden fra hende, hvis hun levner, har en ny hvalp i huset en hel anden konkurrerende virkning.

Vi kørte til stationen i dag for at bringe min kære moder til toget. Jeg tog Nimbus og Ez med på perronen. Nimbus rystede lidt.

Derefter kørte vi til supermarkedet og den gamle golfbane. Meget trafik i dag! Vi var nede ved en lille dam. Nimbus soppede og så store måger.

Jeg skulle passe min veninde, Vibekes hund, Pfeiffer. En ca. 5 år gammel tæve af mærket " Stående Andalusisk Bjergschæferhønsehund".
Det gik fint. Jeg måtte dog lige sende et par "øjne" til Pfeiffer, da hun ville lægge pote på Nimbus.

Nu kan Nimbus blive ved døren uden at gå ud.

Lørdag d. 15. Jan

Jeg bestemte mig til at lade alle tre hunde, Ezra / Nimbus / pasningshunden Pfeiffer, sove hos mig natten mellem fredag og lørdag.

Stod op og gik i skoven med Pfeiffer og Ez efter morgenmad og lidt leg i haven. Nimbus var alene kl. 09-11. Havde ikke tisset, da vi kom hjem.

Lagde mærke til lidt slimet afføring fra Nimbus, da jeg rensede plænen. Skal lige holde ekstra øje med det.

Kørte ved frokosttid ind i byen alene med Nimbus. Han startede med at holde sig tæt til mit ben, da vi gik, men tøede op efterhånden og blev undersøgende og gik længere væk fra mig ( 2-3 m. ) Mødte et par voskne og også to drenge, som hilste på ham. Kunne køre ham hjem i bilen uden han hylede fra transportkassen. Det var 1. gang uden hyl.

Angriber og bider mig i benet. Jeg står stille og siger nej, verfer ham væk, - venter og ser om han kommer igen og gentager igen og igen hvis nødvendigt. Når han sætter sig, roses han, og jeg afleder med legetøj.

Han er god til at fange viskestykker og gulvklude. Vi laver trækkeleg, og han vinder og roses med "byttet" i munden.

Slikkede meget på venstre bagpote i aftes, men jeg kunne ikke se noget. 

Søndag d. 16. Jan.

Nimbus er begyndt at gå op ad trappen alene, så nu afskærmes der.

Pfeiffer blev afleveret.

På besøg hos min bror og svigerinde og deres to børn på 4 og 6 år i Charlottenlund. Han tav stille i transportburet. Han trækker sig en smule, hvis folk er for direkte, men tøer op og vil gerne hilse.

Kørte hjem efter et par timer. Han sov!

Veninde Tina kom forbi og hilste på ham om aftenen. Var lidt reserveret i starten, men endte op med at lege og bide hende i hænderne 15 min. efter.

Ikke mere øjenbetændelse.

Mandag d. 17. Jan.

Nimbus var alene kl. 10.30 - 14. Havde tisset lidt. Han og Ez var med ude at handle. Mødte veninde Pia R. på P-plads samt "Hunde-Lene", som bare måtte se "vidunderet".

Ikke en dag, som bød på de store udfordringer.

Tirsdag d. 18. Januar

Nimbus 9 uger gammel !
Vægt 6,6 kg. ( Forøgelse i vægt på en uge : 800 gr.)

Er helt holdt op med at nyse.

Martine kom på besøg ved 13-tiden. Hun er som jeg nybagt hvalpeejer til en Australsk Shepherd tæve ( blue merle) " Casey", som er 4 dage yngre end Nimbus.

Casey og Nimbus skulle mødes for første gang. Vi lod dem møde hinanden i min store indelukkede have. Først lod vi Casey undersøge haven alene. Dernæst hentede jeg Nimbus, som jeg havde sat et lille halsbånd og en lang tynd snor i for at forhindre, at der skulle ske noget uhensigtsmæssigt.
Ingen af os kender jo vores hvalpes reaktion på andre hvalpe, så "better safe, than sorry".
Ca 6 meter fra Martine og Casey satte jeg Nimbus ned på græsset. Casey, som var løs, gøede lidt og gik lidt om bag Martines ben. Nimbus svarede igen. Jeg gik så lidt frem og tilbage og holdt samme afstand til Casey, så hunde lige kunne få lov til at se hinanden lidt an på afstand. Så nærmede Casey sig, Nimbus ligeså. Stille og roligt tjekkede de hinanden ud, først næse til næse, så numse til næse. Lidt stive i det gik de lidt rundt om hinanden - helt efter "bogen". Så inviterede de hinanden til leg. Linen, som jeg havde holdt løs hele tiden, kom selvfølgelig af i en fart.
De løb rundt og legede. Af og til overskred Nimbus Caseys grænser, men det var hun ikke sen om at lade ham vide. Omvendt kunne Nimbus også svare igen, hvis "hidsigproppen" blev for hysterisk. 
Alt i alt en dejlig oplevelse for begge parter, og selvfølgelig til stor glæde og morskab for både Martine og jeg.

Bagefter stod det på alene-hjemme-træning. Casey blev, træt som hun var, lagt i transportkasse mens Nimbus skulle være i den store gang, mens vi gik en god skovtur på et par timer med vores to voksne hunde, Adolf og hans niece Ezra. 

Onsdag d. 19. Jan.

Var nede at tisse Nimbus kl. 05 og kl. 06. Han er en omvandrende lille utæt vandhane. Godt at de fleste af mine gulve ikke er belagt med tæpper!

Det var store rengøringsdag i dag, så der blev rig lejlighed for Nimbus til at overfalde gulvskrubben og kluden. Han erobrede kluden og skrubben "løb" efter ham - men i det samme han stoppede op og kiggede på skrubben, blev den "bange, standsede og "tøvede". Så gik Nimbus til "angreb" på skrubben, og jog den flere gange langt væk, - nogle gange "fløj" skrubben helt op på køkkenbordet. *s* Det var lige før der også kom halsgivning på.

Midt på dagen trænede vi igen "alene-hjemme". Han blev lagt i transportkassen med et dejligt ben, radioen kørte og døren ud til gangen og kassen blev lukket. Pu-ha, skriger stadig en hel del. Gøede i en lille time, - sov så en time og blev lukket ud igen inden han startede at blive urolig igen.
Jeg lukker ham bare ud, når "træningen" er overstået og lader som ingenting - ikke en hel masse nusseri, som bare vil fortælle ham, at jeg er glad for, at han "overlevede". Det afholder jeg mig helt fra. Intet direkte samvær før han er faldet helt ned, for han er jo selvfølgelig ellevild og glad for at blive "forenet" med resten af flokken igen efter sådan en gang alene-hjemme.

Under rengøringen skulle jeg også en del gange ud i skraldespanden. Så fik vi mulighed for at træne "Blive" indenfor haveporten og ikke gå ud på indkørslen.

Et rigtigt bvadr-vejr idag, regn og slud.

Er begyndt at "klikke" med klikkeren, hver gang han skal have mad.
Trænede også et par "Sit" og "Fri" samt 5 gange "Dæk" med godbid, uden kommando men efterfulgt af et klik.

Så sig selv i et spejl her til aften. Stivnede helt, kiggede i lang tid, stak hovedet frem for at snuse til "ham den anden", satte sig så.
"Ja, hvad er det", spurgte jeg ham - og han så på mig, men via spejlet!

Skulle lige af med dagens sidste kræfter ved 21.30-tiden. Alt skulle bides i og løbes efter. Er nu kl. 22.30 faldet om og sover. Dejligt *s*.

Torsdag d. 20. Jan.

Nimbus startede dagen kl. 05.30 med at tisse en ordentlig tår på gulvet, stampe godt rundt i det, så han derved sikrede sig, at alle 4 poter var godt søbet ind, og sprang så i bogstaveligste forstand op i ansigtet på mig, mens jeg sov. Det gjorde jeg så lige pludselig ikke mere - Urgh, sikken et wake-up call ! Jeg kunne nu godt have forestillet mig en mere behagelig måde at vågne på.
Nå, men så blev der taget hul på dagen.
Han er meget dygtig til at lave stort udenfor i haven. Han har kun 2 gange lavet "stort" inden døre. Det er straks værre med tisseriet.

Om formiddagen tog vi en tur ned i Sorø Akademihave for at se på ænder. Jeg parkerede bilen på torvet, og i den folketomme bymidte lod jeg Ezra gå løs, mens Nimbus var i den lange line.
På vej til ænderne mødte vi en dame, som stoppede sin bil og hoppede ud for at hilse på Nimbus. Sjovt som folk reagerer så umiddelbart ved synet af en lille hvalp, men man kan jo ikke fortænke dem. De fleste smiler også ganske spontant ved synet af sådan en lille klumpe-dumpe.*s*

Sidst på eftermiddagen kom Martine med Casey. Det var et værre stormvejr, så vi lod hvalpene lege indenfor. Græsplænen er noget så mudret.

De var mere blide ved hinanden under legen, end de havde været den 1. gang. Dog blev tollerancetærsklen noget mindre, da de efter et stykke tid blev trætte. Så skilte vi dem selvfølgelig ad, og gik en lang tur med Adolf og Ezra. Imens var Nimbus alene hjemme. Han havde ikke tisset, da vi kom hjem. Fint!

På turen skar Ez sin trædepude, hvilket jeg først opdagede, da vi kom hjem og kunne se blodet på gulvet. Hun haltede ikke, men skal så ligge relativt stille indtil såret er lægt. Øv.

Resten af aftenen gik med hygge foran fjernsynet.

Fredag d. 21. Jan.

En rigtig "lumre-dag". Ez havde en pote, som skulle holdes i ro, og midt i al afslapningen skete der et uheld, så Nimbus fik slået sin mave.

Jeg var bange for, hvad der kunne være sket, så vi tog straks op til mine søde dyrlæger, hvor Nimbus blev undersøgt på kryds og tværs. Heldigvis slap vi med forskrækkelsen, og han var hurtig frisk igen.

Om aftenen var Ez´s pote så fin at jeg tog hende med på "fælles-gåtur" med hundeskolen. Nimbus var alene i mellemtiden fra kl. 17 - 19.30 og havde ikke tisset, da jeg kom hjem igen. Han var kravlet ind i den åbne transportkasse i gangen og sov dybt, da jeg kom hjem. Virkede en smule groggy, men ellers ok.

Lørdag d. 22. Jan.

Første gang for Nimbus på træningspladsen som demohund. Ved det sidste hold, jeg underviste, byttede jeg om på Ez og Nimbus et kort øjeblik og demonstrerede "mini-indkald" i line med ham samt "Sit" og "Fri", som han er rimelig skrap til. Han var god til at holde kontakten til mig. Til gengæld gav jeg ham også mulighed for at holde nogle pauser, hvor han fik lov til at sidde og kigge på de andre hunde.
Han ville selvfølgelig gerne i kontakt med nogle af de andre hunde, men det får han ikke lov til endnu.
Han viste stor venlighed overfor andre hunde, - logrede. Èn af hundene gøede af ham på afstand, - han besvarede med et par bjæf, inden jeg fik ham afledt.
Byttedriften, - jagt efter og koncentration på "byttet" skal klart være større. Til gengæld reagerer han meget fint på godbidder.
Opførte sig eksemplarisk i "ventetiden", hvor han ikke var "på". Lå og hvilede fint og lydløst i transportkassen!

Om aftenen var han meget oppe på "dupperne". Ez måtte give endnu en lektion i "Mit kødben - ikke dit!". Det endte med et kompromis, hvor han fik lov til at ligge op ad hende helt tæt og kigge på, at hun gnavede kødben.

Prøvede at "gumpe" på Ezra to gange efter aftensmad. Hun kiggede nærmest vantro på ham, som om hun tænkte: "Hvad har den lille fyr mon gang i?". Så rejste hun sig resolut, skubbede ham med forbenene ind under sig og gav ham en lektion i ikke at "gumpe". Det hjalp tilsyneladende lidt, for den næste gang stillede han sig ved siden af hende og "gumpede" ud i luften. Han fik dog en lektion mere i " Non Gumpning", hvilket han blev meget vred over - knurrede meget. En temmelig temperamentsfuld lille herre begynder at vise sig nu, synes jeg.

Et æble er blevet et hit - både som legetøj og slikkepind .

Søndag d. 23. Jan.

Hundene fik mad kl. 09 og gik så i haven. Kl. 10 kørte vi til træningspladsen. Nimbus oplevede at se på agilityhundene, der trænede. Han blev også trænet i at koncentrere sig om bolden, mens der var andre hunde til stede. Det gik helt pænt.
Han fik også lov til at hilse på en lille ung Westie-tæve samt en meget sød og blid Welsh Springer Spaniel tæve.

Senere på eftermiddagen kom min veninde Tina med sin nye 8 ugers rottweilerhvalp, Dino. Hun var lidt af en mundfuld for Nimbus, men mødet var helt sikkert positivt.

Den første rigtige sne faldt her til aften. Nimbus slikkede en del i sig. Han morede sig helt åbenlyst ved at hoppe rundt i haven.

Aftensmad og efterfølgende leg med Ezra. Han prøvede igen at "gumpe" på hende. Hun rejste sig og gik væk.

Mandag d. 24. Jan.

Morgenritualet med tissetur i haven, dernæst morgenmad + "klik" samt efterfølgende "tissetur" endnu engang. Leg med Ez i sneen.
 
Sørger for kun at kalde "Nimbus", når der for ham er noget positivt i vente, så indkaldet bliver godt grundlagt.

Han var alene hjemme fra kl. 10.30 - 14. Intet tis da jeg kom hjem, - han lå og sov. Flot.

Køretur i bil til byen. Ingen hyl. Var alene i bilens transportkasse i 1 time, da jeg havde et ærinde.

Ud at lege på et stort grønt område ved skoven alene, ham og mig. Legede i sneen og jagtede en minibidepølle i snor.

På gåtur alene uden Ezra ned gennem byen. Mødte en del søde mennesker, som hilste på ham og gav ham godbidder.

Pludselig kom en ung mand og en kvinde med en løs schæferblanding imod os midt på Storgade. Da jeg ikke kendte hunden, tog jeg Nimbus op på armen, og bad ejerne om at kalde hunden, som havde retning lige mod os, til sig. Det prøvede de så på med denne let genkendelige trævne københavner-jargon som kendetegner en bestemt gruppe mennesker, og selvfølgelig lykkedes det ikke for dem, hvilket betød, at jeg stod der og skulle klare paragrafferne med en hvalp i favnen.
Det eneste jeg så kunne gøre var at stikke benet ud mod hunden for at holde den på afstand. Den reagerede ved at gå rundt om mit udstukne ben og igen prøve at søge ind til mig og Nimbus, hvorpå jeg så blev nødt til at gøre et virkeligt udfald mod den med benet, for at holde den væk. Pokkers til idioter! Jeg bliver sgu så vred over sådan en hensynsløshed, og for at det ikke skulle være løgn, så himlede de i deres døs op over, at jeg kyste deres hund væk. Jeg tænker bare på, hvilken farve himlen er over deres hoveder?
Jeg holder meget af alle hunde, men mine egne kommer altid i første række, og jeg kunne aldrig drømme om at lade mine hunde møde en anden hund, som jeg slet ikke kender noget til og hvis ejer, jeg overhovedet ikke har snakket med først. En sådan hund vil i bogstaveligste forstand "få med mig at bestille", hvis den kommer for tæt på mine hunde. Da jeg er lederen af min flok, er beskyttelse af den også min opgave! 
Men jeg forstår så sand for dyden ikke, hvorfor man konstant møder folk, som synes, at det er deres ubetvingelige ret, at lade deres hund møve sig op i hovedet på andre folks hunde uden lige at forhøre sig om lov først.

Hjemme igen. Leg i haven mellem Ez og Nimbus. Han er ved at blive meget fræk over for hende.

Fik et nyt æble, som bare var sagen.

Tirsdag d. 25. Jan.

Nimbus fylder 10 uger!
Vægt 7,8 kg. ( Forøgelse i vægt på en uge : 1,2 kg. )

Første dag med kun een tissetår inde i huset! Fantastisk!
Jeg skælder aldrig ud, når Nimbus tisser - aldrig! Jeg tørrer bare hurtigt op. Til gengæld er det ud lige efter mad, efter leg og efter søvn - altid!
Mens han står og tisser siger jeg : "Dygtig, tisse - dygtig, tisse". På den måde har alle mine hunde lært at gøre sig ren på kommando, hvilket til tider kan være meget praktisk.

Nimbus alene om for- og lidt af eftermiddagen. Ingen tis. Var gået i den åbne transportkasse og sov, da jeg kom hjem.

Øvede lidt "Dæk" , hvor jeg også bruger klikker.
Edel og Torben kom. Nimbus hilste fint og frejdigt med sin konstant logrende hale.

Martine kom midt på eftermiddagen med Casey. Vi kørte ind til byen og gik tur ned og op gennem bymidten. Mærkeligt nok mødte vi overhovedet ingen, som ville hilse på vores bedårende hvalpe *s*. Mystisk.

Hjemme igen legede hvalpene lidt. Nimbus var dog lidt træt i dag, så de fik ikke lov til at lege så meget, som de før har gjort.

Æbler er stadig et hit, især om aftenen, hvor han ligger og "hygge-snacker".

Onsdag d. 26. Jan.

Nimbus er så småt begyndt at give tegn til, at han vil ud, når han skal tisse, så mine mange opfordringer - nogle gange 2 gange i timen, er ved at bære frugt og danne baggrund for en vane. Det vanskelige er nu at spotte, når han "siger til", for mange gange kan det se ret tilfældigt ud.

Han er blevet meget opdagelsesivrig ude i haven og jeg har oplevet ham tisse lidt her, så gå lidt rundt og snuse og så tisse igen, nøjagtig som markeringsadfærd. På den måde har jeg oplevet ham tisse tre gange i træk på tre forskellige punkter.
Det skal blive interessant at se, hvor maskulin hans adfærd bliver.

Han er næsten holdt op med at angribe mit ben, og hvis det sker, er det ikke så kraftfuldt som før. Afleder gerne med viskestykke eller en forhåndenværende klud.

Nimbus smagte gulerødder i dag. Det tog kegler.

Susanne med hendes lille datter kom på besøg. Nimbus´første møde med sådan et lille sut-gnaskende mini-menneske. Han kiggede nøje efter, og det var tydeligt at se, at han syntes, hun var anderledes end andre, han har mødt, men han trak sig ikke og blev aet af den lille pige noget så fint.

Han var alene sidst på eftermiddagen. Det gik fint. Ingen tis og sov , da jeg returnerede. Trænede lige et par gange "Dæk".

Gik en tur med ham og Ez. Bar ham mindst halvdelen af vejen. Trænede indkald og "bliv inde", dvs. at han ikke må gå ud på den asfalterede vej. Har altid en lang line på ham - altid!
Jeg træner i et industrikvarter efter arbejdstid, hvor der intet trafik er, og hvor der er masser af grønne områder. Helt ideelt til at lære ham, at en vej er "forbudt område".

Nimbus leverede halsgivning på bold hele tre gange her til aften - for første gang. *s*

Torsdag d. 27. Jan.

Morgenritualet "ud-at-tisse" samt "vente-på-at-få-mad" blev i dag krydret med et par halsgivninger på klud. Dygtig hund, - han havde ikke glemt aftenens nye indlæring.
Han blev belønnet med en lille klud, som han vandt efter lidt byttetræk, og som han derpå stolt bar ud i sækkesengen.

Var med i byen på indkøb.

Hjemme legede Ez og han i haven. Ez lærte han den store kunst at grave huller i græsplænen, og de fandt et interessant musehul, som de fik meget tid til at gå med! Skiftevis snusede de ned i hullet og gravede.

Var alene om aftenen. Havde tisset lidt, da jeg kom hjem.

Fredag d. 28. Jan.

Morgenritual.

Lidt senere skar jeg et par pølser i små tern og lod Nimbus og Ez søge dem i haven. Nimbus´vedholdenhed var så som så, - nok mest fordi pølsestykkerne sank ned i sneen, så det blev lidt for svært. Desuden var Ez bemærkelsesværdig hurtig for en gang skyld, så næste gang skal det nok foregå med ham alene, og når sneen er tøet.

I dag har vi passet Hr. Pluto. Det er gået rigtigt fint. Man kan dog godt se, at Pluto ikke helt gider alt det der legeri, så han fik lov til at gå ovenpå og hvile sig lidt i ro og fred ind imellem.

Vi øvede også i dag lidt halsgivning for at hgolde tingene ved lige, - bare et par gange. Denne gang med opvaskebørsten som bytte.

Lørdag. d. 29. Jan.

Morgenritual. Øvede lidt halsgivning, - stadig uden kommando.

Var ude et par gange til træning, hvor vi øvede indkald og "Sit" mens de andre hunde var til stede. Det gik fint. Han tænder ikke helt så godt som jeg kunne ønske det på den bold i snor, som jeg havde udset mig til træning, så jeg skal finde en, som han tænder mere på.

Fik okseben da vi kom fra træning.

Legede om aftenen meget intensivt med sit nye legetøj: en 1½ l. tom sodavands-plasticflaske. Ihhh, hvor kan sådan en dog larme! Men det var nok også det han syntes var så sjovt.

Søndag d. 30. Jan.

Nimbus sov til kl. 07, hvor jeg blev vækket. Det sædvanlige morgenritual med tissetur og mad. 140 gr. foder ryger ned på 1½ min.

Var med til træning og kom ud et par gange, hvor vi igen øvede indkald, "Sit" og leg med bold.

Mødte en lille pige, Anna og hendes mor. Anna var så begejstret for Nimbus, at hun slet ikke kunne sætte ord på, - det blev til gengæld til et par gevaldige glædesskrig, som dog ikke kunne slå Nimbus ud af kurs.

Nimbus fik kort hilst på den walisiske springer spaniel fra sidste weekend samt den unge han-rottweiler, Honda og hans ejer Pia, som Ez og jeg tit går ture med.

Gik sit første spor med kyllingetern, - ca. 20 m. Sneen var ikke helt væk alle vejne, men det gik helt ok.

Trænede "Dæk" på håndsoprækning her til aften. Det gik rigtigt fint. Den er liiiige ved at være der.

Mandag d. 31. Jan.

Mandag, tirsdag og onsdag passer vi Hr. Pluto.
Nimbus er meget fin til andre hunde. Han viser pæn høflighed, er interesseret uden at være for pågående, hvilket ofte kan irritere ældre hunde, og når Pluto signalerer, at han ikke gider lege med Nimbus, tager Nimbus det til sig og plager ikke mere.

Nimbus er næsten holdt op med at tisse på gulvet om natten. Det har gået fint de sidste 2-3 nætter. Lave stort gør han kun i haven.

Morgenritualet som sædvanlig med efterfølgende gå-på-opdagelse-i-haven aktiviteter. Jeg har en dejlig stor have på lidt over 1000 m2 og med masser af småbuske og spændende beplantning, så der er nok at gå på opdagelse i.

Nimbus var alene fra kl. 11 til kl. 14. Han havde tisset på gulvet, da vi kom hjem. Jeg skælder selvfølgelig ikke ud. Lukkede bare alle hundene i haven og tørrede op.

Om eftermiddagen var vi ude at handle. Først en tur i supermarkedet. Min mor og jeg havde valgt at handle ind sammen i dag, og da jeg blev først færdig, tog jeg Nimbus ud af bilen, satte en line på ham og stillede mig ventende op ved indgangen til butikken.
Der var mange, som lige skulle hilse på Nimbus, hvilket da også var meningen med det hele *s*.
Lidt senere gik turen til banken. Her blev der også hilst i stor stil og så en lille gåtur ned gennem byen. Han går helt frejdigt nu.

Nimbus var for første gang med til foredrag om aftenen, mens Ez og Pluto blev hjemme. Jeg havde taget hans tæppe og vandskål med, og han gik hen og lagde sig på tæppet, lige så snart jeg lagde det op ved tavlen. Kun et par gange under foredraget skulle han lige op og strække sig og rundt og hilse på folk, som var mere end villige til at hilse igen. *s*
I pausen var han lige ude at tisse, hvilket han gjorde næsten med det samme jeg tog ham ud.
Han demonstrerede også overfor kursisterne, at han kunne blive, når jeg sagde "Bliv". Første gang hvor jeg åbnede en slags havedør fra klasseværelset, hvor foredraget foregik, ud til en P-plads. Han blev inde i klassen mens jeg bevægede mig ud på P-pladsen. Anden gang i døråbningen fra klasseværelset ud til gangen, hvor jeg gik ud af døren og ned ad gangen. Et par enkelte gange ved den 2. demonstration skulle han liiiiige forsøge at stikke en pote ud, men jeg reagerede prompte med en skingert "A-a-a-a", en flad oprejst hånd og et par hurtige skridt hen mod ham, fik ham hurtigt til at trække poten til sig, hvorefter jeg på afstand roste ham meget med "Dygtiiiiiig - dygtiiiiig".
Bliveøvelsen går jeg som nævnt meget op i.

Et par af tilhørende syntes, at Nimbus var en anelse tynd, hvilket gav stof til en lille diskussion om hvalpe, som er alt for tykke og som derved får en øget risiko for at udvikle HD ( hofteledsdysplasi / albueleds artrose, -  lidelser, hvor leddene i enten hoften eller albuerne er deforme med efterfølgende smerter og evt. aflivning til følge). 

Tirsdag d. 1. Feb.

Nimbus  fylder 11 uger!
Vægt 9,2 kg ( Forøgelse i vægt på en uge : 1,4 kg )

Midt på dagen trænede jeg "bliv" i gangen med Nimbus. Jeg bagte kage i køkkenet, og han begyndte at skrige. Nu ville jeg afprøve en anden metode end at ignorere ham. Dette har jeg før gjort, - uden det store held. Med det samme han havde skruet sig op, gik jeg ud til ham og skældte ham ud med en meget bøs stemme samtidig med at jeg kontank skubbede ham væk fra baby-gitteret. Han tav og jeg gik tilbage til køkkenet, - uden for hans synsvidde. Seancen gentog sig to gange mere, men så var der også helt ro, og han lagde sig ned og faldt i søvn. Inden han vågnede, gik jeg ud og åbnede. Det var ca. 45 min. efter.
Denne metode vil jeg bruge overfor ham i fremtiden, da han reagerer ved at stresse meget op, når jeg bare ignorerer ham. Det er langt bedre for ham på denne måde, da han meget hurtigt "falder ned".

Dagens højdepunkt var for Nimbus at komme med til endnu et foredrag, denne gang med den meget dygtige jagt- og schweiss-hundemand, Niels Kristoffersen.

Tre timer blev det til, hvor han for det meste forholdt sig pænt i ro.

Onsdag d. 2. Feb.

Et hurtigt morgenritual. Jeg skulle afsted, så Nimbus var alene sammen med Ezra og Pluto, - Nimbus var adskilt fra de to voksne med et baby-gitter.

En tissetår på gulvet, da jeg kom hjem 3½ time efter.

Gik tur med alle hundene midt på eftermiddagen. Nimbus fik sin første egentlige lektion af lidt længere varrighed i ikke at gå ud på vejen.

Jeg kørte Pluto hjem bagefter. Ezra og Nimbus kom selvfølgelig med i bilen for at få den oplevelse med også.

Ved 17-tiden kom Martine, og vi tog ud at spise og senere i biffen. Kom hjem ved 21-tiden. Ezra var sprunget over baby-gitteret ind til Nimbus. Nimbus var helt søvndrukken. Tydeligt at de havde ligget og sovet.

Hundene fik lidt sen aftensmad, ud i haven og tisse og så i seng.

Torsdag d. 3. Feb.

Morgenritualet. Dejlig frostklar morgen. Hundene hygger sig i haven. Musehullet graves større. Suk - min have ligner lidt en løvepark, men de skal jo også have lov af og til, og det er jo trodt alt bare et jordhul som kan dækkes til igen. *s*

Kørte bilen til min kære mor, som bor tæt ved mig. Hun er helt syg med hundene og bar Nimbus ind i sin seng for at nusse ham, og så var der jo ikke grænser for, hvor mange godbidder hundene skulle have. Jeg må ofte sige, at nu er det vist fint. *s*

Vi gik hjem langs vejen, en lille tur på ca. 15 min. Ezra løber løs på fortovet, Nimbus i den lange line. Der er en lille allé med træer, og Nimbus gik flere gange rundt om træerne på den forkerte side. Så holdt jeg igen med linen, så han selv skulle finde ud af at gå den rigtige vej tilbage for ikke at sidde fast. Disse "omvejs-øvelser" er gode til at lære ham at tænke sig om, og det gør omgangen med den lange line meget nemmere, fordi jeg ikke hele tiden skal rede ham ud af noget. Jeg bruger altid "kommandoen" : "Hov - den anden vej". Her som i alle andre øvelser gælder parolen : "Så lidt hjælp som muligt, men så meget som nødvendigt".
Kommer hjælpen for sent, når hunden at stresse op og indlæringen bliver sværere.

Hvilede, da vi kom hjem.
Legede lidt bold inde i gangen. Især halsgivning.

Fik besøg af Martine og Casey, og hvalpene fik lov til at lege ude i haven i ca. 10 min.

Tog gåturen tilbage til min mor efter bilen om aftenen i solnedgangen. Nimbus reagerede lidt på de allerstørste lastbiler, men kom hurtigt over det.

Kørte lige ud og handlede med hundene i bilen, - uden transportkasse. Nimbus sidder lige så fint og roligt.

Aftensmad, en lille stang kohudsben med i seng og så er der ellers ro for i aften.

Fredag d. 4. Feb.

En for hundene lidt kedelig dag. Morgenritualet med morgenmad og leg og luftning i haven. En tur i bil ind at handle. Vi mødte Pia med hendes 10 mdr. rottweiler-han, Honda.
Ezra og han legede lidt, og bagefter fik han lige lov til at hilse på Nimbus ganske kort.

Fra kl. 10.30 til 16.30 var hundene alene. Dernæst var jeg lige hjemme på et pitt stop på en time, fodrede hundene, hvorefter jeg var afsted igen fra kl. 17.30 til 19.15.
Jeg hader at skulle forlade hundene to gange på samme dag, men en sjælden gang imellem er det nødvendigt.

Nimbus havde tisset den første gang alene hjemme i dag. Det var der ikke noget at sige til på 6 timer. Til gengæld holdt han tæt i anden omgang.

Ezra springer over baby-gitteret ind til Nimbus, så jeg lader hende være sammen med ham nu, når de begge to skal være alene hjemme på samme tid.

Lørdag d. 5. Feb.

Morgenfodring. Efter måltider er Nimbus altid ekstra legesyg og elsker at bide i alt. Mens jeg pakkede bilen, var hundene i haven.

Afsted til træningspladsen. Nimbus var ude mellem en af pauserne i træningen, hvor jeg trillede med tennisbold og lavede indkald. Efter undervisningen fik han lov til at møde en schæfer/rottweiler tævehvalp, Bella, fra et af holdene. Hun var ca. 1 mdr. ældre end ham og en hel del større og tungere, men han var meget initiativrig, fin til at hilse pænt, - lige "efter bogen" ( først snude til snude, så inspektion af den bageste region og så oplæg til leg ).

Jeg er godt forkølet og ret træt, så efter en bid mad, hvor hundene altid får lov til at få den sidste bid, sov alle "til middag".

Om aftenen kom en veninde på besøg. Nimbus er meget frejdig nu, og der skal kun lidt incitament til at han legebider i andre end mig. Han stoppes som regel blidt i det med en efterfølgende afledning.

Aftenfodring incl. det obligatoriske "klik". Tidlig i seng.

Søndag d. 6. Feb.

Morgenfodring og leg i haven. Afsted til agilitytræning. Der var en del afbud i dag, så der blev tid til at træne Nimbus lidt.
Martine kom også med Casey. Vi lærte hvalpene at gå gennem tunnelen. Først var den rettet helt ud, siden blev den bøjet mere og mere indtil det var helt U-formet.

Martine gav mig et godt fif til indkald og senere brug ved apportering, som jeg vil gøre brug af.

Hvalpene fik ikke lov til at lege med hinanden i dag. Jeg trillede nogen mere tennisbold og lavede indkald.

Hundene var alene sammen fra kl. 15 - 17.30. Jeg stillede transportkassen med åben låge i gangen. Der er lidt rift om den. Jeg har oplevet, hvordan de begge to samtidig går derind og putter sammen.
Ingen tis på gulvet, da jeg kom hjem.

Vi skal passe Pluto til onsdag, og Peter kom med ham kl. ca. 18.30.
Fodring. Hundene spiser i hver deres krog.

Nimbus blev til aften ved med at tage brugte papirslommetørklæder op af skraldespanden. Jeg gik troligt og roligt efter ham og tog det fra ham gang på gang. Til sidst tog jeg dog fat i ham med et meget bestemt "Nej". Så fattede han pointen den lille laban *s*. 

Mandag d. 7. Feb.

Morgenfodring kl. 07.30. I haven til kl. 08 mens jeg luftede ud med åben dør.
Da jeg kom ud i haven kiggede jeg efter Nimbus. Jeg stod lidt og ventede, for han plejer at komme hurtigt efter, jeg dukker op. Det gjorde han ikke her. Jeg begyndte at kigge under buske og begyndte så at kalde. Ingen Nimbus. Mit hjerte fløj lige pludselig op i halsen på mig. Hvor var han?
Så lige pludselig fik jeg øje på ham. Han havde hele tiden ligget et solbeskinnet sted ca. 4 m. fra mig, men hans ulvegrå farver gør, at når han forholder sig helt stille, er han godt camoufleret.

Nimbus var alene, mens jeg luftede Ezra og Pluto om formiddagen.

Om eftermiddagen var Nimbus og Ezra med til træning. Nimbus var i transportkassen imens. Bagefter gik jeg med Ezra og Nimbus tur i skoven i selskab med Lene og hendes labrador, Zeus.

Hjemme igen trænede jeg lidt dæk med Nimbus, - bare lige tre gange.

Aftenfodring og hygge.

Tirsdag d. 8. Feb.

Nimbus fylder 12 uger!
Vægt 10,8 kg. ( Forøgelse af vægt på en uge : 1,6  kg.)

Morgenfodring. Tog dernæst alle hundene med på en gåtur, - Pluto og Ezra går løs, - Nimbus har selvfølgelig en lang line på, som jeg af og til bare lader ham slæbe efter sig, når omgivelserne er til det.
Øvede "Aaaa- Nej", når han gik ud på vejen, - en hurtig korrigering med "Ind", - dernæst "dygtiiiig".

Skulle afsted til Kbh., så jeg lod Ezra og Nimbus blive hjemme, mens jeg tog Pluto med. De var alene i 6 timer. Nimbus havde forståeligt nok tisset, da jeg kom hjem.

Trænede "Dæk" og "Fri" ca. 10 gange i træk med små kødpølsestykker som belønning. Det var han vild med, og da jeg stoppede, blev han ved med at komme og lægge sig. *s*

Kørte et andet ærinde ved 17 tiden, hvor Nimbus og Ezra kom med. Gjorde holdt ved skoven og gik en tur med dem.

Jeg besøgte min mor, hvor hun havde lavet mad. Hun er helt vild med begge hunde og havde købt ekstra gode hundesnaks *s*.
Vi hyggede os, - hundene blev fodret, og vi satte os til bords, og så gik Nimbus ellers i selvsving!
Alt skulle bides i. Han snuppede mors serviet ud af skødet på hende, mens vi sad og spiste. Han var henne i papirkurven og snuppe nogle gamle konvolutter. Han hentede en vaskeklud fra mors badeværelse. Han bar rundt på hendes sko fine lædersko. Han hentede min angorasweater og satte sig så også og tissede på mors ægte tæppe. Ja, ja - Rom blev jo ikke bygget på een dag. *s*
Vi blev i et par timer. Så syntes jeg ikke, jeg ville byde min mor mere *s*, så vi smuttede hjem.

Hjemme fik hundene hver et nyt rigtigt kødben, og så blev der eller ro for idag.

Onsdag d. 9. Feb.

Trænede lidt "Dæk" helt fra morgenstunden, - 4 gange. Nu arbejder jeg håndbevægelsen væk lige så langsomt.

Kørte ud til havet til min veninde, hvor vi gik tur med alle vovserne. Nimbus oplevede havet, tangen og det meget sand for første gang. Det gjorde ham meget kåd og efterfølgende vældig træt.

Kørte Pluto hjem efter strandturen, og tog så Ez og Nimbus hjem. Der blev sovet.

Hundene var alene nu til aften fra kl. 18 , da jeg skulle til møde. Ingen tis da jeg kom hjem kl. 23.30. Fint!

Torsdag d. 10. Feb.

Nimbus alene en times tid kl. 10 - 11. Ingen tis, da jeg kom hjem.

Der skete ikke det store i dag. Gik tur med Nimbus og Ezra om eftermiddagen. Trænede Nimbus i at blive inde på græsset/fortovet på gåturen. Han er ved at fatte pointen, dvs. han udviser en vis form for hæmning, inden han af og til går ud på asfaltvejen.

Nimbus og Ez alene fra kl. 15 til kl. 19. Ingen tis ved hjemkomst.

Fredag d. 11. Feb.

Store rengøringsdag. Hundene var i haven, imens jeg gjorde rent.

Sidst på eftermiddagen var det vaccinationstid for Nimbus. Kaj Erik, min dyrlæge, er vant til, at schæferhunde er pivsede, når de bliver indsprøjtet, så da han kom med sprøjten udbrød han :
"Nu må vi se, om du er en rigtig schæferhund".
Det var Nimbus ikke. *s*
Til gengæld kunne han bidrage med ikke mindre en to store tissepytter i den korte tid, vi var der. Typisk *s*.
Han tog i den grad kegler hos dyrlægen. Først var han henne og hilse på to damer, som sad i venteværelset. Han var ligeledes indbydende overfor begge mine dyrlæger, Kaj Erik og Elsebeth. Ganske uimponeret var han og ville hele tiden lege. Elsebeth tog nogle godbidder frem bagefter og lavede et par sidde-øvelser med ham, hvilket han fint gjorde.

Aftenfodring kl. 18 og luftning. Havde købt et æble til Nimbus, som han gnaskede her til aften. Og så til køjs.

Lørdag d. 12. Feb.

Der er efterhånden dukket et lidt større morgenritual op. Det starter som regel kl. 05.30, hvor jeg i min sødeste søvn i bogstaveligste fald bliver "overfaldet" af en lille morgenfrisk fyr med store poter, som hæmningsløst dasker mig i hovedet med sine poter i sine bestræbelser på at nå at slikke mig i hele ansigtet inden jeg afværgende løfter ham væk. Mere eller mindre i søvne skubber jeg ham så omkuld og kæler ham stille på brystet. Så falder han som regel lidt ned, og jeg kan ligge og vågne lidt stille. Men så synes Ez som regel, at nu er det tid, og når først hun har rejst sig, har jeg ganske få sekunder, før Nimbus får trang til at morgentisse. Søvndrukken og slap tager jeg den efterhånden ret store klumpe-dumpe på armen, åbner for børnegitteret, som afskærmer for trappen, - lader Ez gå ned foran mig og trasker ned af trappen.

Ez fører altid for ud i haven for fuld speed, og Nimbus kommer luntende efter. To meter fra døren stopper han op og tisser i stående eller, hvis han er meget træt, i siddende stilling.

5 min. efter åbner jeg døren og hundene kommer springende ind. Så går vi ovenpå igen, hvor jeg spreder små godbidder på gulvet til Nimbus, mens Ez får sine serveret i sin sofa. Imens hopper jeg i seng igen, og så sover vi en time til halvanden igen, før vi rigtigt står op.

Det hører nu til sjældenhederne, at Nimbus tisser indenfor. Dels fordi han selv så småt er begyndt at vise "jeg-skal-ud-tegn", dels fordi jeg er blevet bedre til at opdage dem.

Denne lørdag lod jeg Nimbus blive hjemme, mens jeg selv tog til træning med Ez. Jeg skulle nemlig bruge hele tiden på træning udenfor træningspladsen, og jeg vil ikke lade ham sidde i bilens transportkasse i så  lang tid, - og slet ikke uden opsyn.

Snestormen begyndte. Nimbus var alene i ca. 5½ time. Havde ikke tisset. Jeg var blevet syg, så jeg gik på hovedet i seng efter at Ez og Nimbus havde muntret sig lidt i sneen ude i haven.

Søndag d. 13. Feb.

Sneen havde virkelig fået fat i hele Danmark i løbet af lørdagen og natten til søndagen. Træningen blev aflyst og hundene muntrede sig i sneen i haven.

Martine trodsede al vejrliget og kom ned. Vi tog Adolf, Ezra, Casey og Nimbus ned på den gamle golfbane. Hundene gik sammen to og to, Adolf og Exra, Casey og Nimbus, men det betød også, at vi stort set ikke kom ud af stedet, for de små skulle hele tiden ligge og rulle rundt i hinanden. Vi gik så tilbage til bilen og lagde de to små i transportkasser, mens vi så gik en tur med de store, - dernæst med de små.

Casey og Nimbus leger virkelig godt sammen. Jeg var helt bombet, da vi kom hjem og gik igen bare i seng under dynen

Mandag d. 14. Feb.

Morgenritual.

På opdagelse i haven sammen med Ezra. Leg med Ezra.

For ikke at overbebyrde Nimbus, kalder jeg ham ind fra haven, så han ikke går med Ezra hele tiden.
F.eks. sover Nimbus altid en lang middagssøvn uden Ezra er til stede.

Nimbus var med inde i byen. I dag kunne vi ikke gå 2 m. før der var en, som skulle hilse på ham. Han er blevet meget frejdig og tillidsfuld overfor fremmede. Dog var der et par meget råbende, snekastende børn på fortovet, som han ikke var specielt stolt ved, men det er naturligt nok.
Han mødte også et par skramlende forbipasserende bob-slæder, som han først veg en smule for, men hurtigt optog forfølgelsen af.
Inde i banken skulle alle også hilse på ham. Som sædvanlig kom min bankrådgiver ud bag skranken for at nusse ham og beklagede meget, at hun ikke havde nogle hundekiks at tilbyde ham *s*.

Efter indkøb gik jeg en lille tur med Ezra og Nimbus på golfbanen.

Ved 18-tiden kørte vi ind og hentede Pluto i Sorø. Der gik vi også en lille tur.

Kl. 20.30 fik vi besøg af Vibeke og Pfeiffer. De tre store hunde blev lukket i haven, så Vibeke kunne se Nimbus rigtigt. Hun syntes, at han efterhånden ligner en lille unghund mere end en hvalp, og jeg kan kun give ham ret i, at han på de 5 uger, jeg har haft ham, har ændret udseende i bemærkelsesværdig grad. Hans pels er blevet meget mindre mørk, ørerne er blevet meget større, kroppen længere, snuden en hel del længere og benene meget længere og kraftigere. Meget af det buttede hvalpeagtige er aftaget.

Tirsdag d. 15. Feb.

Nimbus fylder 13 uger! *s*

Vægt 12,4 kg. ( Forøgelse i vægt på en uge : 1,6 kg. )

Det er utroligt at tænke på, at han, på de 5 uger jeg har haft ham, har mere end fordoblet sin vægt. Ih, hvor går det hurtigt.

En ting, som jeg har glemt at nævne, er, at jeg i de rolige stunder, vi har, gerne masserer, klør og aer Nimbus med forskellig styrke, så han vænner sig til, at jeg må berøre ham overalt. Specielt ører, mund, tænder, poter, hele halen og genitialer er jeg opmærksom på. Her er jeg altid eftergivende, såfremt han synes, at berøringerne er for meget. Jeg lader ham f.eks. trække poten til sig, - venter lidt og kæler ham andre steder, for så igen at vende tilbage til en kilden pote, som jeg så evt. masserer lige bag ved den store trædepude i en roterende bevægelse med tommelfingeren mens jeg holder hans pote. Jeg forsøger altid at stoppe mens han stadig synes det er rart.

Nimbus var med i bil en lille tur til min mor, mens Ez og Pluto blev hjemme.

Sidst på eftermiddagen gik jeg en tur med alle hundene. De elsker sneen. Nimbus har travlt med at efterligne de voksne. Når de stopper op og snuser, skynder han sig hen for at snuse med.

Hjemme igen blev der så aftenfodret, som jeg gerne gør ved 18-tiden. Jeg klikker selvfølgelig stadig lige inden.

Jeg er så småt begyndt at gå i gang med stå-øvelsen. Jeg starter fra sit-øvelsen og får ham så op i stå-position ved hjælp af en godbid. Dernæst hurtigt et "Fri" inden han selv tager et skridt ekstra. Prøvede det 4 gange. Det gik fint.

Onsdag d. 16. Feb.

Et af Ezra´s yndlingssteder er vindueskarmen på 1. sal. I morges vækkede Ez mig, og det første syn, som mødte mig, var Nimbus siddende i vindueskarmen og holde udkig. *s*

Nimbus er klart blevet mere "skrubbet". Det er selvfølgelig en løbende process, men f.eks. i forholdet til Ezra går han langt hårdere til den. Hun kan dog stadig uden de store anstrengelser verfe ham af, men når han lider "nederlag", har han nu en del sværere ved at acceptere det end før. Det oplever jeg bl.a. ved, at han vokaliserer langt stærkere end før og i længere tid.
Jeg blander mig en sjælden gang, hvor jeg kan mærke, at Ezra synes, at han er lidt for meget.

Nimbus fik ormekur i dag. Jeg blandede det i lidt leverpostej, og han spiste det, som om han var blevet betalt for det.

En tur op og ned ad Storgade i Sorø blev det også til. Dagen var dog ret kold, så folk havde nok at gøre med at ordne deres ærinder, så det blev kun til én ny hilsen fra en sød forbipasserende dame.

Sidst på eftermiddagen blev det til den sidste lille gåtur med alle tre hunde hvorefter hundene blev smidt i bilen og Pluto kørt hjem.

Mens jeg handlede, sad Ez og Nimbus i bilen.

Hjemme igen blev det til et par "Dæk", en "Sit" og en "Stå" for til sidst at slutte af med en halsgivning og så var det ellers tid til aftenfodring.

Nimbus er efterhånden ved at reagere fint på "Nej" eller "A-a-a" på afstand ( 1 - 3 m. ) f.eks. i tilfælde, hvor han synes, at han skal bestige sofabordet eller rane skraldespanden, men jeg skal stadig sidde let i stolen, hvis der er noget, han virkelig har udset sig. Så er det bare op hver evig eneste gang  han overskrider en af mine grænser.

Nimbus fik her til aften lov til selv at gå op af trappen. Jeg bærer ham stadig op og ned, men han skal snart til at lære det selv, da han jo hurtigt bliver tungere. Det er først efter aftenfodring, at hundene kommer med ovenpå.

Aftenhygge med æble og "politistave" efter endnu en god dag.

Torsdag d. 17. Feb.

Det sædvanlige morgeritual.
Jeg har forøvrigt ikke nævt mine morgentlige påklædnings-seancer.
Nimbus mener nemlig, at det er hans hellige opgave at være med til den lille ting.
Det kan selvfølgelig godt være hamrende irriterende, men omvendt kan man med god ro også kalde det en udfordring og en mulighed for at træne "Nej" eller, hvis man vil gøre det lidt lettere for sig selv, "Bliv" (- vel at mærke ude af det rum, hvori jeg påklæder mig).

Gik en tur med Ezra og Nimbus midt på dagen. Jeg trænede en del "Bliv" (.......inde på fortovet ) i et industrikvarter 5 min.´s gang fra mit hjem. En af de unge kvinder fra fabrikken kunne ikke stå for Nimbus og kom ud for at hilse på.

Hundene alene hjemme, begge to i samme rum i 3 timer midt på dagen.

Aftenfodring med efterfølgende hygge foran computer og TV.

Fredag d. 18. Feb.   

Morgenritualet.

Dernæst ....... "hvor mange gange rundt i huset kan man trække papiret fra en halv toiletrulle startende fra dens plads ved siden af toilettet ?"
Det var det spørgsmål Nimbus tilsyneladende stillede sig selv mens jeg var i bad. Hmm - et interessant syn.

Dernæst blev Ezra efterladt hjemme, mens jeg kørte til byen med Nimbus. Gik en tur i byen med ham, mens jeg ordnede ærinder.

Nimbus sov til eftermiddag. Han elsker at sove i sin sækkeseng.

Min nevø, Rasmus kom forbi sammen med min mor lidt senere på eftermiddagen. Det gik meget fint.

Dernæst var det Nimbus´tur til at være alene hjemme, idet jeg var ude på en lang tur med Ezra.
Ingen tis, da jeg kom hjem.
Så skulle Ez og Nimbus være alene om aftenen. De var sammen. Igen gik det fint, - ingen tis da jeg kom hjem.

Aftenfodring og til køjs.

Lørdag d. 19. Feb.

Morgenritualet.

Hundene i haven mens jeg blev påklædt og pakkede bilen til dagens træning. Ved den sidste pakning af bilen, lukkede jeg hundene ind i huset og trænede "Bliv" i døråbningen ud til indkørslen. Det er en øvelse, som jeg gør særdeles meget ud af og putter den ind i rigtigt mange sitiationer, f.eks. også i bilen, så hundene ikke bare lærer at springe ud før de får lov.
Selvfølgelig springer Nimbus ikke endnu. Det er han alt for lille til. Først når han er 1 år må han hoppe op og ned selv.

Kørte til træning og var der lidt tidligt, så jeg kunne tage Nimbus ud og lege lidt bold,"sit", dæk" og halsgivning. Han er fin til sit og halsgivning, men der skulle lige en ekstrakommando til at få han til at lægge sig. Imens jeg trænede kom nogle af kursisterne med deres hunde, men Nimbus var god til at holde koncentrationen på mig. Jeg arbejde skam også meget for sagen, - løb hele tiden rundt og var "sjov". Dernæst kom han i bilen i transportkassen. Han kom ud en gang mere, hvor vi demonstrerede boldmotivation og så igen til aller sidst, hvor de fleste havde forladt træningspladsen. Så fik han lov til at lege lidt med Bella ( rott/sch tæve ) samt Luna, en lille cairnterrierblanding.

Middagsafslapning.

Aftenfodring. Bagefter lod jeg døren til haven stå åben, så hundene kunne løbe lidt ud og ind selv, mens jeg luftede ud. Trillede lidt bold igen for Nimbus, - gemte den og lod ham finde den. Legede med fejekosten, som jeg holder oppe i luften indtil han begynder at gø, - så belønnes han ved at erobre kosten.

Aftenhygge med tyggeben og godnat.

Søndag d. 20. Feb.

Morgenritual.
Lagde noget af foderet til hundene dels i en tom ½ liters colaflaske, dels i en tennisbold, som jeg har lavet hul i. Nimbus fik flasken, Ez fik bolden.
 
Hygge i haven.

Nimbus blev alene hjemme i dag, mens jeg tog til træning med Ez. Han er stadig i den store L-formede lyse gang med babygitteret indtil resten af huset. Ingen tis, da jeg kom hjem - fint.

Øvede lidt "Sit" og "Dæk". Nimbus er ved at skifte pels nu. Han bliver synligt meget hurtigt mørkere nu, hvor han ellers indtil nu er blevet mere og mere lys/ræverød.

Det ene øje er begyndt at løbe lidt igen, - skyller det med saltvand.

Aftenfodring, - og så til "Sovstrup".

Mandag d. 21. Feb.

Morgenritual. Hundene fik lidt mindre end de plejer og jeg spredte derefter mad ud i haven, så de kunne gå og finde det selv.

Hundene alene hjemme 1½ times tid midt på dagen. Ez og Nimbus var sammen, - Pluto i den anden gang med børnegitter imellem.

Gik tur med Ez og Nimbus. Trænede Nimbus i at blive på fortorv samt indkald. Det går rigtigt fint.

Bagefter var Nimbus alene mens det så var Plutos tur. Jeg tog Ez med der også.

Hjemme igen kom min veninde Pia, - vi havde aftalt at gå ud at spise. Jeg lod Nimbus og Ez være i den L-formede gang og Nimbus ville bare ikke finde sig i det, så han begyndte at hoppe op og gø og hyle som besat. Jeg ignorerede ham først, for jeg var ved at give Pluto medicin i køkkenet, da jeg pludselig hørte et brag. Det var Nimbus, som havde revet børnegitteret, som sidder i spænd i dørkarmen ned i sit hysteri.
Så blev jeg for en gangs skyld meget gal, - tog fat i Nimbus og satte ham meget bestemt ud i gangen igen, mens jeg snakkende "Japansk" til ham i et meget dybt toneleje. SÅ blev han stille !
Jeg lod ham være, satte børnegitteret op igen, gav Pluto medicin og tog så afsted.

Kom hjem og aftenfodrede. Imens maden lige trak i et par min. løb hundene ud og ind i haven.

Aftenhygge og så i seng. Ingen tis indenfori dag overhovedet!

Tirsdag d. 22. Feb.

Nimbus fylder 14 uger *s*
Vægt 13,4 kg. ( Forøgelse af vægt på en uge : 1 kg. )

Morgenfodring. Dernæst gik jeg med hundene i haven og rensede for hunde-høm-hømmer. Meget interessant, syntes Nimbus, som jeg ofte måtte skubbe til side med ent "Nej". Til sidst satte han sig bare ned ved siden af mig og kiggede på.

Lidt senere smed jeg nogle godbidder ud på plænen og lod alle tre hunde gå rundt og samle op.
Bagefter legede Nimbus og Ezra. Ezra lægger ofte op til Nimbus, men hun er alt for hurtig til ham endnu, og han gider ikke forfølge hende, hvis hun er for vild.

De voksne blev i haven, mens Nimbus gik ind i sin sækkeseng og fik en blunder. Mens han lå der i halvdøsig tilstand, greb jeg hunde-negleklipperen og fik en efter en klippet han små, efterhånden ret spidse negle. Også de helt yderst hale fik en lille studsning. Jeg efterså hele hans tandsæt og ørerne. Det så fint ud.

Martine kom sidst på eftermiddagen og vi gik tur med Ezra og Adolf. Pluto og Nimbus blev hjemme i hver sit rum med børnegitteret imellem.
Bagefter tog vi Nimbus med i bilen og kørte ind til byen. Her luftede vi Casey og Nimbus på den gamle golfbane og en lille tur i skoven. Hundene legede fint. Nimbus var først lidt ovenpå, men som sædvanlig kom Casey hårdt igen. Hun er en meget sej lille dame, som ikke finder sig i at blive lagt ned, så Nimbus fik godt igen. Så var det ham, der blev den "lille". Jeg skal passe på, for jeg har en tendens til at beskytte lidt for meget, hvilket Martine også lige påpegede, og jeg kan kun give hende ret og tage mig selv lidt i nakken. Nimbus skal også lære at stå på egne ben. Han "rejste" sig også fint og i slutningen af turen kunne han sagtens sige "fra", hvis Casey blev "for meget"

Aftenfodring og hygge.

Nimbus´ udvikling kan fremover læses uge for uge. Kig i tekstmenuen under "Nimbus´dagbog/ 2 del" .